Jeg er gået i gang med andet bind af kærlighedens historie af Kai Albæk-Nielsen, denne gang om kærlighedens væsen og udfoldelsesvilkår i middelalderen: Kærlighed i middelalderen.
I første bind [Kærligheden i Antikken] , lagde Aalbæk-Nielsen ud med at konstatere kærligheden som grundliggende tragisk; en social konstruktion på et biologisk grundlag - tragisk fordi konstruktionen vil eet og grundlaget noget andet.
Kærligheden, betragtet i en akademisk lyssætning, trækker nok ikke fulde læsehuse, hvilket den absurde lave pris jeg har købt denne samlede serie på 4 indbunde bind til, også kunne tyde på.
Det er synd, for af alle livets mange aspekter, er kærlighedens væsen, vilkår og udfoldelse, eet af dem vi alle potentielt set kunne blive både bedre og lykkeligere mennesker af, hvis vi trådte et skridt tilbage og også reflekterede over udfoldelsen af kærligheden,både vores egen og i al almindelighed, i stedet for kun at føle og udleve den..
For nogen optræder kærligheden i langstrakt slowmotion og de lykkes faktisk med, fuldstændig som på film, at møde een, forelske sig og leve lykkeligt til deres dages ende med den samme eneste ene…For andre suser kærligheden gennem dem med højeste digitale fremspolingshastighed og deres liv er en endeløs flimrende række af den ene kærligheds død som den andens brød - for nogle er det uproblematisk, for andre dybt disillusionerende..
Hvad vil kærligheden med mig? Hvad skal jeg satse på? Skal jeg gå ind i jagten på kærlighedens hellige gral? Stille mig tilfreds med indsamling af lykkelige, men ubestandige øjeblikke? Skal jeg vende kærligheden ryggen?
Det sidste giver som regl bagslag - her brænder de biologiske instinkter for bevarelse af menneskehedens overlevelse som regl igennem og sørge for, at netop der´ hvor du tror du vil det mindst, er du mest modtagelig - hvilket de stakkel munke i middelalderen måtte sande; selv det mest kyske levned kunne ikke sikre man ikke ville drømme syndefuldt! Netop i denne påvisning træder kærlighedens væsen som grundliggende tragisk klarest frem: for kærligheden og seksualiteten dikterer på et helt grundliggende plan hver sin strategi og dog har vi brugt tusinder af år på at få dem til at lystre samme bud!
