For noget tid siden udkom der en nyoversættelse af Jane Austens Stolthed og Fordom - Nyoversættelser koster, men for en klassisker af en elsket forfatter betaler man jo gerne prisen, så jeg vandrede villigt ned til boghandlen. Imidlertid gik jeg hjem igen, uden bog - for den elskværdige ekspedient måtte skuffe mig da jeg forlangte at få en hardback-udgave af værket.
“Desværre, den er kun som paperback”
Det var jo fuldkommen til grin - min æstetiske sans følte sig fornærmet - Man investerer i en nyoversættelse af et klassisk værk og vælger alligevel KUN at lade den udkomme som slasket paperback -og ovenikøbet en dyr een af slagsen, jeg vil gerne betale dyrt - men sgu´ette for en paperback.
Det vil være for farvestrålende at sige jeg hader paperbacks, men de sidste par år har på på loppemarkeder haft en stående strategi at lede efter læderindbunde udgaver af de klassiskere jeg har stående i min bogreol. Sommerferielæsning, impulsindkøbt i DSB-kiosken kan godt tilgivs at være paperback, men de mange bøger der står i reolen fordi jeg har et særligt forhold til dem, vil jeg gerne have stående i en indpakning der svarer til min opfattelse af indholdet. Det er ikke nogen nem jagt. Der bliver, over en bred kam, ganske simpelthen ikke investeret meget i bøgers udstyr mere.
I sidste uge var jeg heldig, særdeles heldig og fik hjembagt, for sølle 150 dkr, alle seks bind af Forsyte sagaen, i halvlæder med guldsnit, ikke nogen dårlig handel.
Har det præcis ligesådan. Hardbacks skal der til for at det er en rigtig bog. Bliver også skuffet over paperbacks.
Jeg går ud fra, at et tilbud om at fremsende teksten som en pdf vil afføde et grynt og et arrigt kast med hovedet?
Jeg holder egentlig mere af paperbacks, for dem kan man krølle sammen i hånden, og folde rundt efter behov, når man ligger i sengen og læser.
Og i ryggen på bogen kan man ofte se, hvor det mest interessante sted i bogen er, for der er den gået lidt fra i limningen. Den slags komfort tilbyder hardbacks slet ikke.
Henning: Det´nemlig rigtigt - når det kommer til [visse] bøger vil jeg bestemt hellere undvære end nøjes med..
Jeg kan sagtens nøjes med, når det gælder brugsbøger - specielt dem jeg bliver tvunget til at anskaffe mig qva studiet - de bliver smidt, kastet, udsat for æselører, heftige overstregninger og indlægs-stickers - så bogen er ikke en “hellig” form som sådan for mig; men når det gælder litterære klassikere er vi hensides det blotte, bare brugs-aspekt - og så værdsætter jeg at udstyr og indhold går op i et højere enhed…
Iduna: flere kræsne bogæstetikere; hvor fint!
Ja, studiebøger skal helst være paperbacks, for ellers nænner jeg ikke at sætte streger i