Jeg har byttet skrivebord med ældste. Hans var mindre og kunne klemmes ind i en drejet vinkel og forbedre udsigten. Jeg stirrer nu ud af vinduet i stedet for ind i opslagstavlen. Dén er alligevel ret kedelig, Der hænger en gammel kladde til en email, der aldrig blev sendt, et billede af en sort svane, en kalender; den bliver ikke anvendt til noget, men jeg er gammel og synes stadig en opslagstavle skal have een hængende for at være en opslagstavle. Et par telefonnumre jeg ikke kan huske hvem tilhører, en emailadresse, jeg godt kan huske hvem tilhører,men som jeg sikkert ikke skriver til alligevel, et A4 ark med en håndskift der tilhører et menneske jeg holder af og derfor får lov til at blive hængende, selv om jeg ikke længere interesserer mig for det der står på papiret. En gul stick-it note med et forfatternavn jeg godt kan smide ud, fordi bogen er læst.
[Done!]